Vinter

I starten af november fik vi Anna Lisa på land. Vi fik en lastbil til at køre hende hjem i haven. Med lastbilens kran blev hun lyftet ind over hækken og sat på de bukke som Troels, Mathilda og jeg havde brugte ugerne inden på at bygge. Det optimale havde nok været en vogn, så vi selv kunne køre hende hjem, men sådan en har vi desværre ikke mulighed for at få ind i haven.

Til gengæld valgte vi at købe et NOA overdækningsstativ som står i scepter-fødderne på dækket. Da byggevejledningen var gennemskuet var det ret enkelt og hurtigt at bygge op. NOAs overdækningsstativ er godt nok dyr, men det er alle pengene værd. Det er et såkaldt ”udliggerstativ”. Det betyder, at presenningen kommer lidt ud fra skroget når den lægges på. Det giver rigtig god ventilation og det er muligt at have stigen stående fremme altid. Da jeg som oftest er ombord flere gange om dagen er det rigtig dejligt. Til foråret vil jeg også kunne polere inden jeg fjerner stativ og presenning. Løsningen med udliggerstativet føles næsten lige så godt som et rigtigt bådehus. Med lysstofrør monterede med strips i tagnokken er der også altid arbejdslys.

Da der i slutningen af november var orkan var vi godt nok lidt nervøse. Men både presenning, stativ og bukke klarede det hele til stor tilfredsstillelse. Vi var glade for, at vi havde et ordentligt overdækningsstativ og en rigtig 600 g/m2 presenning. Jeg tror ikke, at det stativ jeg selv byggede til gamle Anna Lisa havde klaret orkanen. Det er et enormt vindtryk der kommer på presenningen. Det var jo desværre heller ikke alle både som klarede det. Flere både i Limhamn væltede eller fik revet presenningerne af.

Det er rigtigt dejligt, at have Anna Lisa hjemme. Det er så let at få lavet noget. Jeg kan gå ud en halv time om aftenen og måle, lave en skabelon eller montere et eller andet. Det er ikke længere et ”projekt” at lave noget på båden.